Jessing
Opgave
Jessing A/S
Jessing A/S er en af de virksomheder, jeg er ansat i, og her arbejder jeg løbende med at styrke virksomhedens visuelle udtryk og samlede markedsføring.
Mit arbejde omfatter blandt andet hjemmeside, tekniske tegninger, datablade, fotografi, dronefoto og indhold til sociale medier. Jeg arbejder derfor både med det grafiske, det tekniske og det visuelle materiale, der skal præsentere Jessings produkter og løsninger på en professionel og letforståelig måde.
Selvom jeg ikke har lavet virksomhedens logo, har jeg arbejdet med at videreudvikle og løfte den visuelle linje omkring brandet. Det handler blandt andet om at skabe et mere ensartet udtryk på tværs af hjemmeside, produktmateriale, billeder og øvrig kommunikation.
Arbejdet med Jessing A/S har givet mig mulighed for at kombinere grafisk design, teknisk formidling og markedsføring i en virksomhed, hvor både funktionalitet, kvalitet og æstetik spiller en vigtig rolle.